Klubmesterskabet i lynskak 2022

Lynmesterskabet blev spillet mandag d. 23. maj med betænkningstiden 5 minutter til hele partiet. De 20 tilmeldte spillere blev inddelt i to 10-mandsgrupper, hvor man spillede om to pladser i semifinalerne.

Jens Ramsdal og jeg delte førstepladsen i gruppe 1, mens Pelle Bank vandt gruppe 2 med maximale 9 point. Peter Grønborg og Gunnar Pedersen spillede et armageddon-parti (et parti, hvor hvid har 5 minutter mod 4, men sort kan nøjes med remis) om 2.-pladsen, og det vandt Gunnar. De indledende grupper kan ses her.

I min semifinale mod Gunnar kunne jeg ikke dominere ham på brættet, men jeg var lidt hurtigere i tidnøden, og han overskred (først) i begge partier. 1,5-0,5 til mig.

Pelle vandt 2-0 over Jens efter blandt andet dette parti:

Pelle kunne heldigvis for mig ikke holde niveauet i finalen, som jeg vandt 2-0. Jeg ved ikke, om der findes en komplet liste over klubmestre i lyn, men jeg har fundet ud af, jeg i hvert fald har vundet i 2008, 2014, 2016, 2017, 2019, 2020 og nu 2022 🙂