Hovedkredsturneringen er nu færdigspillet. Set fra SK1968 kunne turneringen ikke være gået meget bedre. Vi havde i denne sæson 4 deltagende hold fordelt på gruppe 1, 2 og 3 – og samtlige grupper blev vundet af et hold fra SK1968!
Gruppe 1: Her sikrede 3. holdet sig oprykning til 2. division efter en enkelt sæson som nedrykkere! De 7 deltagende hold var temmelig jævnbyrdige og gruppen var faktisk helt åben inden afslutningsstævnet, men 3. holdet greb chancen med en 6-2 sejr over det førende hold fra Syddjurs, som oven i købet var svage favoritter på papiret.
Gruppe 2: Igen en meget jævnbyrdig gruppe – 4 hold spillede dobbeltrunde og med en 5-3 sejr over det førende hold Skanderborg 3 lykkedes det 4. holdet at tage 1. pladsen med et enkelt points forspring!
Gruppe 3: Her havde vi hele to hold med – 5. og 6. holdet. Det lykkedes for 6. holdet at snuppe førstepladsen, mens 5. holdet sluttede midt i tabellen! Ratingtallene henviste på forhånd 6. holdet til sidstepladsen, men holdet bestod overvejende af nyere spillere med temmelig usikre – og åbenbart alt for lave – ratingtal!
Det lykkedes for en enkelt spiller i hele hovedkredsturneringen at vinde samtlige runder: Waleed Arshad, der med 6/6 scorede næsten 25% af 3. holdets point!
Tabeller, statistik osv her