Fortsat lukning

Seneste melding fra regeringen vedrørende Corona betyder, at klubben holder lukket frem til 10 maj. Meget tyder dog på, at lukningen kommer til at vare en del længere.
Vi holder bestyrelsesmøde d. 4 maj. Efterfølgende vil vi forhåbentligt kunne komme med en melding, om hvornår klubben åbner igen.
På bestyrelsesmødet vil vi også forsøge at finde en dato til klubbens generalforsamling. Desuden vil vi tage endelig stilling til om igangværende klubturnering bliver aflyst, samt om indskuddet i så fald skal tilbagebetales. Vi vil også drøfte kontingentet, da vi lige nu ikke har udgifter til lokaler.
Jeg forventer, at informere om alt dette d. 5 maj med et opslag her på klubbens hjemmeside.