9 og afsluttende runde VM

Vi vandt ikke VM i år, men vi gjorde hvad vi kunne – og lidt til. Faktisk klarede vi os rigtig godt i forhold til vores seedning. Vi sluttede som nr. 31. 10 pladser over forventede score som sagde at vi skulle ende som nr. 41. Best scorende var Niels Bøye med 4,5 af 7, men vi andre gjorde det også godt.
Spændende var den sidste runde hvor Poul Rewitz var oppe mod en vildmand som ind til da havde en fantastisk score på 6,5 af 7 og en præstationsrating på 2500. Poul var dog ganske uimponeret og mente at den gamle mand måtte være træt nu. Poul vandt hurtigt med sort. Se partiet senere.
John meddelte mig flere gange at han ikke kunne tænke – ikke regne varianter, så derfor var det flot at han fik en remis. Niels var i problemer på et tidspunkt, men er ved at vinde fordoms styrke, så en fin remis.

Anton spillede rædselsfuldt i midtspillet og var på et tidspunkt 4 bønner bagud. Han kæmpede dog som 5 vilde heste videre i et fuldstændigt tabt slutspil.
Det blev mere og mere tydeligt at tyskeren ikke håndterede slutspil ret godt, så Anton fik chancer og mirakuløst fik han fremtvunget remis. Så endnu en matchsejr til os. 2½ – 1½.

Vindere af turneringen blev Tyskland 1.
Island og England skuffede.
SK 1968 gjorde det fint!

Se mere på http://www.schachfestival.de/world-team-championship-50-65-2016-en/ranking.htmlP1170161