3. Runde ved VM

Så lykkedes det! Vi vandt 3 – 1 over et af de svagere Tyske hold. De spillede dog solidt og havde chancer undervejs i deres tabspartier.

Anton spillede et strategisk parti, hvor han forsøgte et minioritetsangreb. Men hverken det eller modstanderens spil på kongefløjen blev for alvor rigtig farlig. Derfor remis.

Niels Boye havnede i et slutspil, hvor hans modstander burde have de bedste chancer. Men han spillede det alt for passivt og blev til sidst helt udspillet af Boye i et springerslutspil.

John fik fordel efter åbningen med hvid i fransk, hvor han fik kontrol over felterne e5 og c5 til hans springere. På et tidspunkt overså han noget og tabte en kvalitet, men da hans modstander skulle til at omsætte det til en gevindst tøvede han og John fik tilstrækkelig modspil. I en vanskelig stilling for begge parter valgte de at tage remis.

De første 2 runder, havde været noget nedslående for mig selv (Poul). I første runde havde jeg sort mod en velspillende GM Plaskett. Han fik en lille fordel efter åbningen og med kreativt spil satte han mig konstant over for nye problemer, og til sidst vandt han i et kongeangreb. Det var vel et forvendtet resultat, men det nedslående var, at jeg havde hovedpine under partiet og var ikke i stand til at tænke klart i de afgørende situationer.
For at være helt frisk til dagen efter valgte jeg så, at gå meget tidligt i seng og sove længe. Da jeg stod op var de andre ved at tage afsted for at få morgenmad på vejen, mens jeg blev og tog et karbad, da jeg troede at jeg havde god tid. Jeg kørte så jeg burde være fremme i god tid, men da der var meget trafik og da runden startede en halv time tidligere end jeg troede, endte det med at jeg tabte uden kamp. Min modstander forsøgte, at overtale turneringslederene til, at vi alligevel kunne spille, men de var ubøjelige. En meget ærgerlig måde at tabe på, specielt når der er tale om holdskak. I øvrigt viste det sig at være problematisk med, at man kun måtte komme en halv time for sent, i en by med meget morgen trafik: jeg talte det til ca. seks andre, der også tabte uden kamp.
I dagens runde var jeg meget opsat på at vinde. Det betød dog, at mit spil ikke flød og jeg brugte lang tid i en stilling, hvor vi begge manøvrerede rundt og lagde op til forskellige gennembrud. Min modstanders spil flød bedre, men han undlod at regne konkret og tøvede for meget. Til sidst lykkedes det mig, at slå ham i et taktisk slutspil.

Poul Rewitz
20160628_170314 20160628_170303