2 X Græsk GM Seminar

Chess House indbyder alle interessede til seminar med henholdsvis GM Vassilios Kotronias og GM Efstratios Grivas søndag eftermiddag.

Begge er forfattere til en lang række bøger indenfor skaklitteraturen, og begge har en dyb indsigt i skak, men har også oplevet mange fantastiske spillere i deres karierer, så mon ikke vi også kommer til at høre et par gode historier undervejs. 

GM Kotronias starter kl. 13 – 14:30 

GM Kotronias vil se på partier og ideer i kongeindisk. Han uddeler materiale, som han har forberedt til deltagerne, så man har noget at arbejde videre med derhjemme.

Så er der en kort pause.

GM Grivas starter kl. 14:35 – 16:00

GM Grivas har tidligere været øverste ansvarlige for uddannelse af trænere i FIDE regi, så mon ikke han kan diske op med noget, der kan inspirere enhver skakspiller?

Så kom med til græsk skak dag i Chess House, arrangementet er gratis for alle.

Tilmelding HER

OBS: Foredragene er på engelsk!
Max. antal pladser: 20

Efter foredragene starter GM Turneringen kl 17:00, og man er velkommen til at blive og følge med når der bliver kæmpet om normer.