SK1968 Cup – Hurtigskakturnering

Tidspunkt: Lørdag d. 21 april 2018 fra 9.45 til ca. 17.30.

Sted: Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N.

Turneringsform: 7 runder efter Monrad-systemet. De fire højstratede vil blive seedet således, at nummer 1 og 4 vil være i enten øverste eller nederste halvdel og nummer 2 og 3 vil være i den modsatte. Der trækkes lod om hvor nummer 1 skal placeres. Turneringen hurtigskakrates ift. de danske tal.

Betænkningstid: 20 minutter + 5 sekunder per træk.

Indskud: 150 kr – betales før første runde, som starter kl.10.

Reglement: Der spilles efter FIDE’s regler for hurtigskak.

Præmier:
Hele indskuddet går til præmier.
1. Præmie min. 1.000 kr. Øvrige præmier afhænger af deltagerantal.
Der vil også være ratingpræmier, hvor grupperne inddeles efter DSUs hurtigskakrating. Præmier til hver 4. deltager. Ved ligestilling deles pengepræmier.

Forplejning: Udover Chess Houses sædvanlige udvalg, vil der kunne købes en varm ret til ca. 35 kr. i frokostpausen.

Tilmelding: Senest 19. april, via DSU turneringssystem. Max 42 spillere – først til mølle.